Licenser

 

Freeware, shareware...?

På Download.dk vil du finde flere forskellige typer programmer og typer af licenser. De fleste programmer er Shareware eller Freeware, men der er også enkelte andre. I denne liste kan du læse om de forskelle der er på licenser. Bruger du et program så husk at registrere det!

Adware

Denne type programmer koster ikke noget. Programmerne bliver betalt via. De reklamer som udviklerne placerer inde i programmet. Hvis du kan lide det program som du bruger så sørg for a klikke på deres reklamer og se hvad deres sponsorer har af budskab. Det er på denne måde at udviklerne får tid og råd til at lave opgraderinger af programmet. Oftest er det muligt for et beskedent beløb at købe en version der er uden reklamer.

Careware

Careware kan frit hentes og bruges. Det eneste krav der er når du bruger et careware program er at brugeren skal vise at de aktivt bruger softwaren til at gøre arbejdet eller hvad det måtte være bedre for brugeren og hans omgangskreds.

Commercial Demo

Denne type demo giver en forsmag på det produkt som producenten gerne vil have dig til at købe. Den virker ofte kun i en begrænset periode, og mangler også funktioner fra det endelige produkt.

Demo

Demoware er en begrænset prøve på et stykke software. Ofte er enkelte funktioner fjernet, eller virker kun et bestemt antal gange.

Freeware

Freeware er gratis. Programmet er lavet kun til ære for slutbrugeren. Dog er det god skik at hvis du kan lide og bruger et program at sende en mail eller andet til udvikleren så de kan se at deres program er vellidt at dem der bruger det.

GNU General Public License (GPL)

GNU General Public License (GPL) er en licenstype der f.eks. bruges til Linux. GPL er en licens der tillader software at blive distribueret frit, hvis det inkluderer kilde teksten. Læs evt. mere om GPL på http://www.gnu.org/licenses/gpl.html

Postcardware

Postcardware er lidt det sammen som freeware, men udvikleren kræver at du sender dem et postkort som betaling. Dette viser dem at der er nogen der bruger deres program, og giver dig mulighed for at sige tak for det program du har fået foræret gratis af dem. Udover dette kan de så også se hvor i verden programmet bliver brugt.

Shareware

Denne type software kan du hente, prøve og herefter beslutte om du fortsat vil benytte. Hvis du kan lide programmet skal du betale et beløb for at få det fulde program med alle funktionerne. Hvis du ikke ønsker at fortsætte med programmet stopper det som oftest selv, eller du får ikke alle funktionerne. Husk altid hvis du bruger et program og kan lide det så køb det. Hvis du ikke gør dette stopper udviklingen af de programmet vi alle kan lide at bruge!