Blog

5 gode råd mod ransomware

Ransomware er et stigende problem i dag. Tanken om at miste alle sine data til en hacker, kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på de fleste, og derfor er det så utroligt vigtigt at beskytte sig imod sådanne angreb.

 

 

Her får du 5 gode råd mod ransomware, der kan hjælpe dig med at beskytte dig selv og dine data:


  1. Backup - backup - backup. Det kan ikke siges for tit. Sørg for altid at have en sikkerhedskopi af dine data, og helst to. Hvad enten du kører backup på en ekstern harddisk, eller om du betaler for en backup service på nettet, sørg for at den altid er opdateret og helst ikke tilgængelig hele tiden. Dvs. at den ikke skal køre konstant, og heller ikke starte op sammen med computeren.

    Gør det til en vane at køre din sikkerhedskopi manuelt ved kun at aktivere backup programmet f.eks. én gang om dagen.Du kan, f.eks. vælge en 
    backup service som onlime.dk, der tilbyder ubegrænset plads til din sikkerhedskopi.

 

  1. Antivirusprogram. Det er også super vigtigt, at du har et godt antivirusprogram, og helst et med en realtime scanner, der holder øje med trafikken til og fra din computer, mens du er på nettet. Af antivirusprogrammer kan bl.a. nævnes Bitdefender, Kaspersky Anti-Virus, Norton, McAfee, Avast osv. Du kan læse mere om de bedste virusprogrammer her.

 

  1. Skjul din identitet på nettet. Gør brug af en VPN-forbindelse for at sikre din færden på nettet. Det er meget mere besværligt for en hacker at ’følge efter dig hjem’, hvis du skjuler din identitet på nettet ved netop at ’lyve’ om hvor du befinder dig og hvilken ip-adresse du benytter.

    En light-udgave af en VPN-forbindelse er at surfe inkognito via din browser. Det er ikke 100% sikret, men dog bedre end ikke at bruge den.

 

  1. Sørg for at dine programmer altid er opdateret til senest udgave. Det hjælper også til med at beskytte dig, hvis der ikke er ’huller’ i den software du bruger, som en hacker kan benytte sig af til at få adgang til din computer. Det er ikke for sjov at producenterne ’plager’ dig om at opdatere dit software. Det er for din egen sikkerheds skyld.

 

  1. Pas på med hvad du åbner, når du modtager mail. Hvis du modtager mail fra personer du ikke kender, og der er vedhæftet filer, så lad være med at åbne dem. Slet dem med det samme og tøm helst skraldespanden også.

    Mail fra, f.eks. din bank, eller andre offentlige instanser, vil aldrig indeholde en opkrævning af informationer. Som regel vil du modtage en mail om at du skal tjekke f.eks. din e-boks, fordi der ligger ny post til dig der. Eller, hvis mailen kommer fra banken, om at du skal tjekke din postkasse hos banken. De vil aldrig bede dig om at klikke på et link, der tager dig til en side hvor du skal opgive følsomme informationer. 

 

Der er mange flere gode råd derude, som kan hjælpe dig godt på vej til at sikre dig selv og dine data. Og tro aldrig at det ikke kan ramme dig, for hackere er skånselsløse og er ligeglad med om du har mange penge eller ej. Hvis de ikke kan få de penge af dig, som de opkræver, så mister du bare dine data. 

Sørg for at sikre dig selv ved minimum at have et godt virusprogram og en VPN-klient. Gør brug af inkognito-funktionen i din browser, og opdaterer dine programmer så snart du bliver mindet om det. Hvis du så også samtidig er forsigtig, når du modtager mail, og laver en sikkerhedskopi så tit som muligt, så er du godt på vej til at være godt beskyttet som du kan være i dag.

Selvfølgelig er det aldrig 100% sikkert at bevæge sig ud på nettet, men følger du disse råd, så er der langt mindre risiko for at du ender med at miste alle dine data.

Du kan læse mere om ransomware her.