Blog

Apps hjælper festen på vej

Den travle festarrangør har ofte brug for lidt hjælp, når der skal arrangeres en fest. Dette kan gøres meget billigt eller helt gratis ved hjælp af apps på telefonen, der har forskellige funktioner, som hver især kan gøre det nemmere at arrangere en fest. Der er eksempelvis en app kaldet ’Party Planner’, der hjælper værten til at nå alt det, der skal nås inden, under og efter festen. På den måde skal værten ikke stresse over alle de ting, der skal gøres, og værten kan i stedet nyde at værtsrollen i stedet for at føle irritation over den. Til selve festen skal der gerne være musik, der gør stemningen mere afslappet og hyggelig. Den travle vært skal derfor sørge for, at musikken også afspejler stemningen og de typer mennesker, der deltager i festen, men har måske ikke selv tid til at stå og mikse musikken. Det findes der heldigvis en app for, som for eksempel appen ’Party Mixer’, der arrangerer elegante overgange mellem de sange, der er på spillelisten. Herudover findes der også apps til, hvordan man mixer cocktails, som for eksempel appen ’Cocktail Flow’. Med denne app kan man vælge, hvilke ingredienser man har i forvejen, og så får man automatisk nogle forskellige opskrifter på cocktails, som matcher ingredienserne.

Det perfekte barudstyr gør festen uforglemmelig

For at kunne mikse cocktails, bliver man nødt til at anskaffe sig noget barudstyr, som eksempelvis shakere og sifonflasker. Det giver en bedre cocktail, hvis det er mikset korrekt, og samtidig giver det et mere professionelt look, som får gæsterne til at vende tilbage. Derudover kan det være en god idé, at servere drinksene i fine krystalglas, som tilføjer et æstetisk udseende til aftenen. En vinkøler er samtidig et must, hvis man serverer vin for sine gæster, da det både køler vinen, men også giver en følelse hos gæsterne af, at blive godt behandlet. Det gør aftenen en del bedre, hvis man kan mærke, at værten har gjort noget ud af det, og samtidig har skabt en god stemning. For at gæsterne kommer i den rigtige feststemning, kan værten også vælge, at underholde med selskabslege. Dette kan gøres på forskellige måder, men ofte kan man finde eksempler på internettet eller via apps på telefonen. Apps på telefonen kan tilføje festen lidt sjov, i form af enten druklege eller almindelige selskabslege, som appen ’Heads Up’ er et godt eksempel på. Denne app ligner gæt og grimasser, hvor man kan vælge imellem forskellige kategorier. Den der skal gætte, placerer telefonen på hovedet, og vipper den enten op eller ned, afhængig af om vedkommende svarer rigtigt eller forkert.