Blog

Ryk forbi dine konkurrenter med Business Intelligence

Konkurrencefordele er oftest nævnt som et nøgleord for, at man kan blive den bedste på markedet, men mange ved ikke, hvordan de sikrer sig disse fordele. Business Intelligence kan være et af svarerne, da det øger forudsætningerne for at udnytte data bedst muligt. Det ser denne artikel nærmere på.

Mange virksomheder opererer i brancher, hvor det hele tiden handler om at være et skridt foran konkurrenterne. Det kan være frustrerende at se, at man hele tiden halter bagefter på forskellige områder, som giver andre virksomheder konkurrencemæssige fordele inden for markedsføring, salg eller service.

Business Intelligence er et af de steder, hvor man kan lære sig selv bedre at kende, både når man kigger på de interne og eksterne forhold. Det handler i bund og grund om, at man udnytter data bedst muligt, så man hele tiden har mulighed for at optimere forskellige områder i virksomheden. Her er nogle af de steder, hvor man kan bruge BI-løsninger.

Du kan læse meget mere om BI og udnyttelse af data ved at klikke her.

Større kendskab til kunderne

Alle virksomheder ønsker at vide mest muligt om kunderne, så man kan agere ud fra deres ønsker og behov. Ofte har man mulighed for at indsamle rigtig mange data om kunderne, men hvis man ikke har evnerne til at bruge dem rigtigt, får man ikke særlig stor effekt ud af det. BI-teknologi kan hjælpe til at skabe et overblik over en masse oplysninger om kunderne. Det kan fx være:

-          Alder og kønsfordeling. Det kan være vigtigt ift. at målrette markedsføringen, så man ikke planlægger kampagner eller kommunikation, som ikke passer til modtagerne

-          Bevægelsesmønstre og købevaner. Det kan være en fordel at vide, hvornår kunderne er aktive på forskellige platforme, og hvilke købebehov de har

-          Økonomisk kapacitet. Hvor mange penge har kunderne at gøre med, og er de klar til at investere i de givne produkter?

Større kendskab til sig selv

Det er også en stor fordel, hvis man opbygger det størst mulige kendskab om den interne situation. BI-løsninger kan være med til at skabe overblik over virksomhedens forhold, og man får mulighed for at kigge mere præcist på detaljerne. Det kan handle om, hvordan medarbejdertilfredsheden er, og hvordan den påvirker ydeevnen. Det kan også være mere tekniske ting ift. produktionen, hvor man kan gå ind og justere på nogle knapper, som giver en bedre effektivitet.

Skarpere strategi

Mange virksomheder begår den fejl, at de udarbejder en strategi, selvom de ikke har det store grundlag for at gøre, som de gør. Ved hjælp af data kan man undersøge, hvor behovene er størst, og hvad virksomheden har brug for, for at tage det næste skridt. Hvis man har en skarp strategi, som er defineret helt klart, kan man opnå store konkurrencemæssige fordele.

Bedre økonomi

En virksomhed skal altid opnå økonomiske resultater, og alle led skal spille sammen, hvis man skal have de bedste forudsætninger. BI-teknologi er et skarpt redskab til netop det formål, fordi det giver indblik i de forskellige processer og faser, så man kan lave justeringer, som sænker omkostningerne eller øger indtjeningen.