Blog

Udviklingen af internettet og hvordan vi påvirkes af det dagligt

Vi lever i en tid der er mere online end den er offline. Vi er altid på nettet og søger efter alt hvad vi har behov for. Uanset om det er en cafe, en ny røremaskine eller hvordan vi kommer fra A til B. Hvad skulle vi dog gøre uden internettet? Det er svært at forestille sig at man for bare 25 år siden ikke havde de samme muligheder for at finde noget som helst på nettet. Faktisk var der så få mennesker der benyttede sig af internettet at det var nemmere at slå op i en telefonbog, gå på biblioteket og læse i en bog eller ringe til oplysningen, hvis man gerne ville undersøge noget.

I dag er Google den søgemaskine der benyttes af de fleste mennesker i verden.

En af grundene til at Google er den største søgemaskine er blandt andet at de udviklede et ratingsystem for alle andre hjemmesider, som sørgede for at det var deres side man gik til for at finde alle andre sider. De sider, som var bedst og mest interessante var også de sider der blev henvist til fra andre sider og på den måde blev de rated højest på Google.

Denne teknik bruges stadig i dag, men er meget mere udviklet, så det ikke blot handler om at have så mange backlinks som muligt, men også have gode tekster på sin hjemmeside, som folk kan søge efter på Google.

Det kan være svært at finde lige præcis de ord, som folk vil søge efter. Heldigvis kan man få hjælp til dette af et SEO / Web firma. Disse firmaer sørger for at skrive tekster til hjemmesiden der gør den bedst muligt søgbar på Google. SEO står for Søgeordsoptimering og er blandt andet det Google kigger efter når de skal rate en hjemmeside.

Når du søger efter en cafe, en røremaskine eller en kørselsvejledning, så er det som oftest Google du bruger. Hvis denne café har formået at få skrevet nogle gode tekster til deres hjemmeside eller fået et SEO firma til dette, så vil det højst sandsynligt være denne cafe du finder øverst på side 1 i din Google søgning.

De allerøverste visninger er de såkaldte Adwords, som er betalte annoncer, som virksomhederne også ønsker at nå ud til deres kunder med igennem Google.

Google har udviklet meget af den måde internettet er på i dag, men det er meget svært at spå om, hvordan fremtidens internet vil se ud og om det stadig er Google der vil være nummer 1 søgemaskine man vil benytte for at finde det man søger efter.