Blog

Virtual reality på Facebook og i virkeligheden

Har du set nogle af de opslag på Facebook, hvor du kan se et billede og så dreje dig selv rundt og se mere af samme billede til begge sider, som om du stod der selv? Tænk på hvordan udviklingen ændrer sig fra dag til dag og hvor hurtigt det går. Det er efterhånden utroligt hvad der kan lade sig gøre. Det er snart ikke kun Google og Facebook der er forbeholdt rettighederne til at optage 360 graders billeder i høj kvalitet. Efterhånden som teknologien udvikles, fra spilleautomater til selvkørende biler og virtual reality, så bliver det typisk billigere at købe og benytte sig af den nye teknologi. Og jo flere mennesker der får adgang til teknologien, desto mere udvikles der på det, så der kommer en endnu nyere og vildere teknologi.

Facebook er blandt de virksomheder, som bedst når ud til en stor brugergruppe og kan få dem til at afprøve teknologi, for at se om det er noget folk vil bruge. Det at de understøtter funktionen med 360 graders billeder, gør at folk benytter det og dermed skaber de et behov for at bruge den slags billeder, da folk synes det er nyt og spændende.

Udover 360 graders billeder er Facebook også gået længere i forhold til at de har udviklet avatars til virtual reality, så du kan tale med dine venner i 3D hjemme hos dig selv. Men ikke nok med det. Du kan også hive forskellige baggrunde frem og stå lige der hvor du har lyst til, når du taler med dine venner. Det giver en meget mere levende samtale, når enhver der er med kan ændre på baggrunden. Det er yderligere smart at man kan sætte op, hvilke steder man gerne vil se, som for eksempel, hvis man gerne vil holde øje med hunden derhjemme eller holde møde på bunden af havet blandt hajer.

Virtual reality bliver mere og mere udbredt til brug på blandt andet droner, så nu er det ikke kun på en lille skærm på din fjernbetjening at du kan se hvad dronen ser, nu kan du også tage et par virtual reality briller på og se hvad dronen ser, som om du sad i et cockpit. Du kan dreje hovedet og kigge ud, mens den suser forbi dig selv. Faktisk er der firmaer, som arbejder i at lave dronerace for folk forskellige steder i verden. Så kan de flyve imod hinanden og lave baner til hinanden i virtual reality, som de kan flyve på skift.

Når droner får en længere batterilevetid og rækkevidde kan vi faktisk optage vores helt egne naturprogrammer i virtual reality. Vi vil kunne flyve sammen med en flok fugle og komme tæt på steder det ellers ikke har været muligt at komme tæt på. Og når det bliver tilladt at overflyve bebyggede områder i Danmark, så dronerne kan bruges til udbringning af pakker, så vil samfundet ændre sig i stil med, hvordan det var, da vi fik internettet og e-mails.

Tænk på hvilke mange andre muligheder det skaber for fremtiden. Der er så mange muligheder i virtual reality at kun fantasien sætter grænser. I dag bruges droner også til at overflyve områder med mange mågereder på hustagene, hvorefter man sætter en lille tank ind og sprøjter olie på æggene, så de ikke udklækkes.

Engang vil vi sidde i hvert vores rum og chatte med hinanden og kunne kigge rundt i hinandens 3D verdener. Vi vil kunne blive en større del af hinandens liv end tidligere. Vi vil kunne tage med på ferie uden at være der, men stadig få følelsen af at være til stede på en meget mere levende måde end nu, hvor vi kun har feriebillederne at se på efterfølgende.